Rejser. Nu som statusmarkør?

”At rejse er at leve”. Noget vi i det vestlige samfund må sige at have tilsluttet os. Noget af det ypperste man kan foretage sig er at rejse, og jo mere eksotisk jo bedre. Det er som om, der i de seneste år er opstået et hierarki indenfor rejser. Det fedeste er ikke længere grisefester på Mallorca eller camping ved Gardasøen i Italien – det er blevet lidt for ”turistet”. Hvis man derimod hanker op i backpacker rygsækken og rejser til et ”eksotisk sted” som Sydamerika eller et asiatisk land, er man godt kørende. For de såkaldte eksotiske steder er garant for oplevelser, hvorimod de af danskere ofte benyttede destinationer som Mallorca og Kreta, blot er feriesteder og derfor ikke længere noget specielt.

Men hvorfor er der sket dette skift i opfattelsen? Det handler vel bare om personlige ønsker og præferencer, når man vælger hvor man vil tilbringe sin tid? Personligt tror jeg det grunder i alle de muligheder vi har i dag. Der er efterhånden ingen steder man ikke kan rejse til. Så hvis mulighederne ikke benyttes må det være tegn på, at man ikke er et kulturelt menneske eller at man ikke har økonomien i orden! Dette er en ret firkantet måde at skrive det på, men ikke desto mindre tror jeg, det efterhånden er opfattelsen hos mange folk. Og det er i min optik en meget risikabel og ærgerlig holdning at have til det at rejse og tage på ferier. For pludselig er det ikke længere godt nok, når forældre tager deres børn med på campingplads i Spanien, eller i sommerhus ved Vesterhavet. Det skal hele tiden værre større og vildere, hvilket er krav og forventninger de færreste danske familier kan leve op til.

Rejser, om det så er ”find dig selv”-rejse, ”oplev verden”-rejse, ”drik dig fuld i Bulgarien”-rejse eller en helt fjerde, må man gå ud fra, at den pågældende rejseform er det bedste valg for den enkelte. Det er subjektivt hvornår vi føler, at vi virkelig er i live. ”At rejse er at leve” må derfor også være ensbetydende med, at den optimale rejseform ikke er ens for alle.

Globaliserede Rejser

I en verden, der bliver mere og mere globaliseret, er rejser ikke en undtagelse. Her har især de sociale medier en stor rolle. De sociale medier giver mig mulighed for at følge med i, hvad mine venner laver, uanset hvor i verden de befinder sig. Globaliseringen og de sociale medier medfører altså, at man kan sidde derhjemme og opleve verden, eller at tage ud i verden og føle sig som hjemme. Man behøver ikke savne venner og familie, de er alligevel altid lige ved hånden på fx facebook. De unge, der efter gymnasiet skal ud og stå på egne ben, vil gerne hele verden rundt. Men hvor langt er man i virkeligheden væk, når man altid har facebook, blogs eller en mobiltelefon ved sin side?

For mig at se ligger der to ting i det. Det første er, at man skal dokumentere hvert eneste skridt, der bliver taget på sin rejse. Man vil gerne have, at alle venner og familie sidder hjemme i Danmark, bliver misundelige og tænker: ”Hvor ser det dog spændende og eksotisk ud. Hun er vel nok en heldig og meget interessant person, sådan at rejse verden rundt!”. Jeg kan være i tvivl, om man virkelig får 100% udbytte af sin rejse og det land, man befinder sig i, hvis man hele tiden har den næste facebook-opdatering i tankerne. Den anden ting jeg tror, der ligger i det, er den påvirkning de sociale medier har haft på hele vores sociale liv. Vi er simpelthen blevet ”afhængige” af hele tiden at skulle holde os opdaterede på, hvem der laver hvad hvornår, hvem der er kærester med hvem, osv. Også selvom de befinder sig på den anden side af jorden.

Hvad er der blevet af at leve i nuet? Nyd din rejse, når du tager af sted og lad de sociale medier blive derhjemme. Man kan altid fortælle venner og familie hele historien, når man igen sætter sine ben på dansk jord. Måske bliver både rejsen og beretningen om den endda en smule bedre af det.

”Hi! Where are you from?”…

… er altid det første spørgsmål, der ryger ud af munden på mig, når jeg i mine rejser møder en anden backpacker. Det har altid været et godt spørgsmål at stille for at komme i snak med den anden, den fremmede. Når vedkommende så stiller mig det samme spørgsmål, og jeg svarer ”From Denmark”, bliver jeg ofte mødt med skepsis. ”Nooooo”, svarer de som regel.  Jeg nikker ihærdigt og siger, at den er sgu god nok. Jeg giver dem den lange smøre om, at mine forældre er vietnamesere, men at jeg altså er født i Danmark og nu er ude at rejse. Den godtager de.  Det har fået mig til at tænke over, hvordan jeg skulle præsentere mig selv som – dansker eller vietnameser?   Da jeg var i Vietnam, troede de fleste ikke på, at jeg var vietnameser, men koreaner. Dem, der så kunne se, at jeg var af vietnamesisk afstamning, kunne samtidigt også godt se, at jeg ikke havde en vietnamesisk-lignende mimik og kunne deraf gætte, at jeg ikke var født og opvokset i Vietnam. Måske jeg bare skulle præsentere mig som koreaner, noget helt tredje? For det er netop det, jeg tror, at jeg er. Noget helt tredje. Noget, der er under forhandling, ligesom min identitet altid har været det lige fra barnsben af.   Det har især været pga. mine rejser, at jeg er blevet mere  bevidst om mit udseende og identitet, netop fordi man på kort tid møder mange mennesker fra forskellige lande, der alle er interesserede i én og sin nationale identitet. Det får én til at reflektere over,  hvem man er, hvordan man ser ud, hvilke værdier man har, ens holdninger og meninger om sit land og det land, man rejser i, og hvordan disse to lande adskiller sig fra hinanden eller også minder om hinanden osv.  I det hele taget hvordan man gerne vil præsentere sig selv, og hvordan man gerne vil opfattes.  Det at rejse til et andet land kan styrke ens nationale identitet og/eller få én til at genforhandle sin identitet.  

Når mode nedbryder landegrænser



Hanneli, model og blogger

Når man taler om mode, er det svært ikke implicit at tale om globalisering også. Moden er et felt der om noget påvirkes af internationale indtryk og som konstant påvirkes af strømninger fra hele verden. Især i et land som Danmark, der ikke er modemetropol som Frankrig er det på grund af Paris og Italien med Milano, kan det være nødvendigt at søge ud over landets grænser. Dette gælder både når inspirationen skal findes, men også hvis industrien skal klare sig, da er det vigtigt at udlandet får øje på de danske designere.

 Den globalitet moden henter sin inspiration i, kan være på mange forskellige plan. Det kan være helt lavpraktisk, at en designer finder inspiration i, hvordan en bestemt kultur iklæder sig og lader detaljer herfra gå igen i sin egen kollektion. Det kan også være større samfundsmæssige ændringer eller hændelser, som f.eks. krige, kriser eller fremgang, der sætter sit præg på moden.

Men en ting er helt sikkert, når det kommer til moden, så holder inspirationen sig ikke inden for landegrænser. Det hverken når det gælder designerne, der skal skabe kollektioner eller når det kommer til alle os andre, der skal klæde os på.

Selv bruger jeg en del tid på at læse forskellige modeblogs og hente inspiration derigennem. Min pointe om globalisering i moden lader sig også vise i min bogmærkelinje. Her har jeg sider markerede af bloggere fra Danmark, men også fra andre lande, bl.a. Sverige og USA. Det paradoksale må være, at selvom bloggerne kommer fra forskellige steder, minder deres blogs og stil meget om hinanden. Det er de samme tendenser, de samme mennesker og de samme modeshows, de skriver om. Her meget sat på spidsen, det indrømmer jeg gerne.





Anna Wintour,
Chefredaktør for amerikanske Vouge



Der er ingen tvivl om, at det er et resultat af globaliseringen, for hvorfor ellers skulle så mange forskellige mennesker fra forskellige steder i verden, være så ensrettede. At vi har mulighed for at lade os inspirere af hinanden over hele verden må være roden til denne ensrettethed. Omvendt, tænker jeg, burde der så ikke være større udsving, burde der ikke være større forskelle på de forskellige bloggere?

De blogs jeg refererer til er alle vestligt funderet, det kan have en betydning, men alligevel - kunne man ikke forvente, at de kulturelle forskelle alligevel ville komme tydeligere til udtryk i et eller andet omfang?

Måske ikke. Måske har globaliseringen netop skabt grundlag for, at der på tværs af landegrænser kan skabes fællesskaber. I nærværende tilfælde er der altså skabt fundament for en gruppe, der er de toneangivende inden for moden. Et fællesskab, der ikke er bundet til bestemte nationer og klasser, som fællesskaber var det før globaliseringen, men i stedet et fællesskab bundet sammen af en fælles passion, mode.

 

Bæredygtig mode - at tænke på kloden eller på ens egen selviscenesættelse?

Det har efterhånden længe været hipt ind

en for fødevarebranchen, at man er bevidst om, hvad man køber. Økologi, klima, miljø og bæredygtighed er blevet begreber, som alle slynger rundt med, og det er samtidig blevet mærkater, man gerne vil have på sin vare, både som producent og som forbruger.

Denne tendens er de sidste år også kommet til at præge modebranchen, hvor man nu forsøger at tænke i bæredygtige retninger. En del kendte mærker er hoppet på denne trend. Det gælder en del dyrere danske og udenlandske mærker, så som Noir og Stella McCartney, men ikke mindst gør den billigere og globale kæde, H&M, en del ud af at satse på mere bæredygtigt design. De forsøger eksempelvis at være bevidste omkring transport, at bruge økologisk bomuld, at spare vand, at bruge genbrugte materialer til tøj samt støtte til forskellige humanitære projekter.

At tænke bæredygtigt i beklædningssammenhænge er dog ikke altid let, og tekstilindustrien er nok stadig en af de mest forurenende og energiforbrugende industrier. Det betyder derfor også, at det kræver en kæmpe indsats for ændre noget på verdensplan. For selv om et globalt firma, som H&M, er hoppet med på vognen, kræver det nok mere end som så.

Man kan i forbindelse med dette emne dog ikke lade være med at gøre sig nogle tanker om, hvorfor virksomhederne og vi, som forbrugere, er blevet så interesserede i dette bæredygtighedsfænomen. Skyldes det, muligvis grundet globaliseringen, at vi bekymrer os mere om den verden, vi lever i, og ikke bare den lille boble, man til daglig befinder sig i? Eller handler det i sidste ende bare om at være hip og et ønske om et bestemt image?

Mange vil mene, at beklædningsbranchen bygger på en ide om at være ’med på moden’ og skal være i stand til at gribe tendenser, så de bedst muligt kan fange forbrugeren. Skarpe tunger vil nok ligefrem sige, at bæredygtighedsfænomenet ikke er en undtagelse, og at det hele handler om profit og ikke et godt hjerte.

Andre vil mene, at man rent faktisk er begyndt at bekymre sig om den verden, man lever i. Diverse naturkatastrofer de seneste år har vist, at der sker ting med naturen, som mennesket har en indvirkning på. Det kan i nogle sammenhænge være, at mennesket driver rovdrift på naturen, hvilket tekstilindustrien også er en del af. Samtidig er der også blevet et øget fokus på dårlige arbejdsvilkår inden for samme branche, hvilket alt sammen kan være med til at påvirke den enkelte.

Hele denne debat om, hvorvidt man producerer og køber bæredygtigt kan også ledes hen imod en anden tanke. For selv om det måske i første omgang kan handle om at brande sig selv, som firma, eller som forbruger, så er det måske ikke så galt, hvis man i sidste ende skaber nogle mere miljøbevidste og globalt orienterede forbrugere, som dermed sikre et sundere forhold til naturen og forbedre arbejdsforholdene i den tredje verdens lande?

Globaliseret mode? Ja tak og nej tak

http://www.websites.am/tags/handbags/

Globaliseringen påvirker, som så mange andre aspekter af verden, også moden som bredt fænomen. Med globaliseringens fremdrift og tiltagende udbredelse især i 1990’erne, kom også dennes påvirkning af modeverdenen til at få stor betydning. Man kan sige at måden, hvorpå tendenser opstod, helt ændredes i takt med globaliseringen. Det er især digitaliseringen og internettets udvikling, der har været medvirkende til, at moden ikke længere udelukkende dikteres ”oppefra og ned”, men at den derimod i princippet kan komme alle steder fra. Man ser i dag også modetendenser, som spreder sig ”nedefra” og dette kan være med til at skabe helt nye muligheder for modebilledet generelt. (http://videnskab.dk/kultur-samfund/mode-udvikler-sig-som-skvalderkal)
Der tales i forlængelse heraf om en demokratisering af moden som følge af globaliseringen. Forskellige velrenommerede modeblogs, som faktisk formår at få indflydelse på de aktuelle modetrends, er eksempler herpå.

Man kan i forbindelse med globaliseringens påvirkning af modeverdenen tale om to modsatrettede tendenser; på den ene side har man gennem de sidste år kunne se en udbredelse og adoption af vestlige modeidealer i ikke-vestlige lande. På den anden side forsøger man i lokale sammenhænge at søge tilbage til lokale værdier og udtryk i moden, hvilket kan ses som en form for modtræk til globaliseringen.

Der kan findes mange eksempler på førstnævnte fænomen, men den vestlige modes dominans ses bl.a. i Indien, hvor modens udgangspunkt i løbet af de sidste 10-15 år har ændret sig markant. Der er kommet flere og flere modeuger, og moden har ændret sig markant. ”Moden er skiftet radikalt over de sidste 10 år. Under de første par modeuger var 80 procent af det præsenterede tøj indiske dragter. I dag er 90 procent af tøjet vestligt. Vi har set en total ændring i måden, hvorpå folk ser på design her i landet.”
(http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2009/05/13/212229.htm)

Et eksempel på den modsatrettede tendens, hvor der tages afstand fra den globaliserede modes fortrængning af lokale udtryk og normer, har kunnet ses i Iran. Her er kvinder blevet stoppet på gaden, hvis de går rundt i for korte kjoler eller ikke bærer slør, og nogle arresteres endda for dette. Det gælder også mændene, idet politiet slår ned på, hvad der betragtes som vestlige frisurer, og man har forbudt frisører at klippe mænd, der bærer vestlige pyntegenstande som slips og butterfly. (http://avisen.dk/iran-forbyder-vestlige-frisurer_71935.aspx)

Dette eksempel viser i høj grad, at udbredelsen af vestlige modetrends ikke hilses velkommen alle steder. Det er et udtryk for tendensen til, at man rundt om i verden tager forskellige tiltag for at bevare det lokale og dermed skabe afstand til den globalisering, som er blevet en hel integreret del af modeverdenen i dag.

Når TV dikterer moden

af Christinna Færch Svensson

Vi så det for første gang for alvor omtalt da tv-serien Sex and the City gik sin sejrsgang verden over og angiveligt ansporede en hel generation (hvis ikke flere) af kvinder til ikke bare at lede efter en mand og have en stærk karriere og gode veninder, men især til at gøre alt dette iført lækkert tøj. Flere varemærker og brands steg eksplosivt i popularitet efter seriens hovedpersoner viste interesse for dem - det mest karakteristiske eksempel er måske sko-mærket Manolo Blahnik, der var Carrie Bradshaws yndlingsmærke, og som blev verdenskendt nærmest overnight af selvsamme grund.

Det er altså ikke noget ukendt fænomen at tv kan inspirere moden, ikke bare lokalt men på et mere globalt plan. Et andet og nyere eksempel på dette er den synlige effekt den amerikanske tv-serie Mad Men har og især har haft på modebilledet over de seneste par år. Hvor Sex and the city hovedsageligt øgede populariteten på en allerede eksisterende mode har Mad Men, med deres æstetisk ophøjede fortolkning af et retro-1960’er univers, formået at inspirere modebilledet til på samme måde at ny-fortolke denne stil. Det er ikke ualmindeligt at man i modeblade, i både USA og i Danmark og sikkert mange andre lande, refererer ikke til 1960‘erne men til en “Mad Men”-stil.

Senest har serien, i efteråret 2011, lagt navn og design til et kollektionssamarbejde med mærket Banana republic, hvor seriens kostumedesigner har været med til at fortolke de meget autentiske periode-kostumer fra serien til mere hverdags-venlige klædestykker til den moderne kvinde.

Se linket her: http://www.jegelskermode.dk/nyhed/video-mad-for-mad-men