Bæredygtig mode - at tænke på kloden eller på ens egen selviscenesættelse?

Det har efterhånden længe været hipt ind

en for fødevarebranchen, at man er bevidst om, hvad man køber. Økologi, klima, miljø og bæredygtighed er blevet begreber, som alle slynger rundt med, og det er samtidig blevet mærkater, man gerne vil have på sin vare, både som producent og som forbruger.

Denne tendens er de sidste år også kommet til at præge modebranchen, hvor man nu forsøger at tænke i bæredygtige retninger. En del kendte mærker er hoppet på denne trend. Det gælder en del dyrere danske og udenlandske mærker, så som Noir og Stella McCartney, men ikke mindst gør den billigere og globale kæde, H&M, en del ud af at satse på mere bæredygtigt design. De forsøger eksempelvis at være bevidste omkring transport, at bruge økologisk bomuld, at spare vand, at bruge genbrugte materialer til tøj samt støtte til forskellige humanitære projekter.

At tænke bæredygtigt i beklædningssammenhænge er dog ikke altid let, og tekstilindustrien er nok stadig en af de mest forurenende og energiforbrugende industrier. Det betyder derfor også, at det kræver en kæmpe indsats for ændre noget på verdensplan. For selv om et globalt firma, som H&M, er hoppet med på vognen, kræver det nok mere end som så.

Man kan i forbindelse med dette emne dog ikke lade være med at gøre sig nogle tanker om, hvorfor virksomhederne og vi, som forbrugere, er blevet så interesserede i dette bæredygtighedsfænomen. Skyldes det, muligvis grundet globaliseringen, at vi bekymrer os mere om den verden, vi lever i, og ikke bare den lille boble, man til daglig befinder sig i? Eller handler det i sidste ende bare om at være hip og et ønske om et bestemt image?

Mange vil mene, at beklædningsbranchen bygger på en ide om at være ’med på moden’ og skal være i stand til at gribe tendenser, så de bedst muligt kan fange forbrugeren. Skarpe tunger vil nok ligefrem sige, at bæredygtighedsfænomenet ikke er en undtagelse, og at det hele handler om profit og ikke et godt hjerte.

Andre vil mene, at man rent faktisk er begyndt at bekymre sig om den verden, man lever i. Diverse naturkatastrofer de seneste år har vist, at der sker ting med naturen, som mennesket har en indvirkning på. Det kan i nogle sammenhænge være, at mennesket driver rovdrift på naturen, hvilket tekstilindustrien også er en del af. Samtidig er der også blevet et øget fokus på dårlige arbejdsvilkår inden for samme branche, hvilket alt sammen kan være med til at påvirke den enkelte.

Hele denne debat om, hvorvidt man producerer og køber bæredygtigt kan også ledes hen imod en anden tanke. For selv om det måske i første omgang kan handle om at brande sig selv, som firma, eller som forbruger, så er det måske ikke så galt, hvis man i sidste ende skaber nogle mere miljøbevidste og globalt orienterede forbrugere, som dermed sikre et sundere forhold til naturen og forbedre arbejdsforholdene i den tredje verdens lande?