Når Afrika flytter til Ramten Skov

I flere år i træk har jeg besøgt min veninde på hendes afrikanske musik og danselejrlejr, Utamadunilejr, én weekend i slutningen af Juli. Utamaduni betyder kultur på Swahili og selve lejren ligger i Ramten Skov på Djursland. Hvert år bliver en lysning i Ramten skov altså omdannet til en lille afrikansk landsby, hvor folk danser og spiller musik, laver mad sammen og går i mønstret og farvestrålende tøj. Utamadunilejren samler årligt ca. 700 mennesker og startede i 1977 med et kulturudvekslingsprojekt som bragte en flok danskere i tæt kontakt med nogle lokale bønder og håndværkere i Sukumaland i Tanzania i Østafrika. Siden da har Utamaduni-gruppen formidlet Afrikansk kultur til Danmark.

Hvert år kommer der gæstelærere fra Tanzania og underviser og mange andre rejser hvert år til Afrika, hvor flere har fundet kærester som så også er med på lejren.

At denne kulturudveksling kan finde sted, er i høj grad en effekt af den globaliserede verden. Eller det ER den globaliserede verden. Folk flyver ud, oplever og tager kulturen med hjem. I dette tilfælde er der oveni købet også rigtigt mange afrikanere som får betalt flybilletten til Danmark for at videregive deres traditioner til Utamaduni-entusiasterne, samt at give lejren dét ekstra stænk af  autentisitet. Og egentlig syntes jeg, at det er ret fantastisk, at se Ramten Skov blive lavet om til lille Afrika for en uges tid. En uge hvor alle leger afrikanere og tager den afrikanske livsstil og i særdeleshed musikken til sig og gør den til en del af noget så dansk som en bøgeskov. Om aftenen bliver der sunget fællessang med Swahilisange. Men på et eller andet tidspunkt er der én der tager guitaren frem, og så sniger der sig lige en Beatlessang ind, som alle så også kan synge med på. Kulturudvekslingen går i høj grad begge veje og i ”kagefeen” er det danske kager der sælges.

Som sagt, er det lidt fantastisk med denne kulturudveksling, som også i høj grad foregår over internettet efter lejrens sidste dag. Man holder kontakt med ens afrikanske venner over facebook eller mail, og arrangerer næste års festival i samråd, selvom man er flere tusinde kilometer fra hinanden. Lejrens succes og det afrikanske kulturnetværk i Danmark, er i høj grad båret af den teknologiske udvikling og de mobile medier, og Danmarks grænser rækker på en eller anden måde meget længere ud igennem dette samarbejde.

Men samtidigt syntes jeg jo nok (og den står for egen regning) også at det er lidt skørt, når blege danske kvinder går rundt i sari-lignende tøj og går all-in på bongotrommerne, når man har i baghovedet at de trods alt bor i almindelige huse og er skolelærere og sygeplejersker. 
Hvis man er rutineret Utamadunimedlem er fascinationen af Afrika og afrikanernes kultur blevet en livsstil, men jeg kan ikke undgå at have følelsen af at ”det er jo bare noget vi leger”.

                                          (lånt fra http://www.utamaduni.dk/camp/images/fotos.htm)