Du danske sprog…

Globaliseringen har helt sikkert også en stor indflydelse når man taler om musik. Dansk rock, f.eks., er der langt hen ad vejen ikke noget specielt dansk over: inspirationen er klart hentet internationalt, og lyden er ikke udpræget lokal. Men hvad er egentlig lyden af dansk? Det nærmeste man kommer på det, er vel når en sang er skrevet på dansk, og i denne forbindelse, er det som om, det danske sprog på en eller anden måde er forbeholdt nogle specifikke genrer. Det danske sprog har de seneste 10år vundet stor gennemslagskraft bl.a. i poppen med Nik og Jay, Medina og Rasmus Seebach, og i Hip Hop med Malk de Koijn, Bikstok røgsystem og L.O.C. Men vi skal efterhånden nogle årtier tilbage for at finde rockbands, der har haft samme pondus på modersmålet. Skousen og Ingemann gjorde det. Dansk rocks rygrad Gasolin gjorde det. Vor tids store rockbands (Kashmir, Dizzy Mizz Lizzy, DAD osv.) gør det ikke; de skriver på engelsk.

   Der tegner sig dog et nyt mønster, hvor flere og flere, også rockbands, vælger at skrive på modersmålet. Og der sker noget, når man lytter til dansksproget musik. På en eller anden måde går nærværet lige en tand op, og det er utroligt vedkommende. Ulige numres ”København” står som et soleklart eksempel på dette og på den nye bølge der er ved at tegne sig på den danske musikscene. Om det er globaliseringens værk, at flere og flere igen vender sig mod det danske sprog, skal jeg dog lade være usagt, men det kan sagtens ses som en kommentar hertil.

Hør Ulige Numres "København" her: