Min filmsamling består af 51 film.
Af de 51 film er 44 af dem amerikanske, 4 er svenske, 1 er norsk, og sølle 2 af
dem er danske. Min filmsamling er i den grad præget af globaliseringen, og jeg
tror, det er noget, der gør sig gældende for mange danskeres filmsamlinger.
Det er ikke fordi, der ikke
bliver lavet danske film – tværtimod, og de danske film har i de seneste år,
gjort det rigtigt godt på det internationale marked. Sidste år (2011) vandt
Susanne Biers film ”Hævnen” Golden Globe Award for bedste fremmedsprogs film,
og Nikolaj Arcels film ”En kongelig affære” er netop blevet udtaget til
hovedkonkurrencen på den internationale filmfestival. Man ser også i stigende
grad danske skuespillere med fremtrædende roller i amerikanske film. Her tænker
jeg bl.a. på Viggo Mortensen i ”Ringens Herre” og Mads Mikkelsen i James Bond
filmen ”Casino Royal” osv.
Det er ikke sådan,
at jeg ikke ser danske film. Jeg vil selv mene, at jeg har set en del danske
film både på dvd og i biografen. Jeg kan altså godt lide danske film,
og alligevel har jeg kun 2 danske film i min filmsamling bestående af 51 film?
Jeg køber ikke så
mange film længere, og størstedelen af mine film er fra min tid i 9. klasse og
starten af gymnasiet, hvilket jeg kunne forestille mig, også har lidt at gøre
med, at mine film primært er amerikanske. På det tidspunkt var jeg meget glad
for dansefilm og actionfilm, og de genrer var dengang i høj grad amerikanske.
Det er vist Bill Clinton, der tilskrives udtrykket "it's the economy, stupid". Engelsksprogede film - især dem der er produceret til at amerikansk massemarked - har bare meget bedre muligheder for finansiering, derfor er de både professionelt "flotte" og billige - og vi er i den grad vænnet til, at sådan skal film være ... Giv de andre (landes) film en chance - det er lidt ligesom at vænne sig til at spise selleri eller sådan noget - en dag kan man slet ikke undvære det ...
SvarSlet